Forfatterarkiv Lise Winther-Jensen

Bøger

Forlaget Flos

Inger Kirstines dukke

Inger Kirstines dukke
- en børnebog for voksne

Fortællingen om Inger Kirstines dukke er en barsk tekst om et barns oplevelse af at blive syg og indlagt under en difteritisepidemi i 1938. Fortællingen baserer sig på virkelige hændelser og suppleres af baggrundsoplysninger.

Kunstneren Tale Øksendal illustrerer med intuitiv kraft fortællingens stemning ved at forene autentisk fotomateriale og sin egen maleriske fortolkning af dukkens og barnets historie.

Dukken fra bogens titel kommer fra 12. juni 2021 til at indgå i Medicinsk Museions udstilling om epidemier: “Corona bliver også historie en dag.”

Forlaget Frydenlund

Angst, grænser og rum

Angst, grænser og rum
- om angstens ressourcer og nødvendighed.

Angst er en uvurderlig ressource, for den viser os uden omsvøb, om en situation eller proces er tilfredsstillende for os. Hæmmende angst hænger meget ofte sammen med vores relationer. Hvis en relation er udefineret, får angsten masser af plads. Uklare afgrænsninger mellem mennesker og utilfredsstillende udfoldelsesrum kan øge det personlige angstniveau meget, sådan som det for eksempel ses i forbindelse med stress. Men det er muligt at udvikle strategier i forhold til angsten, så den både bliver til at udholde og brugbar som en fintfølende markør for, om vi lever vores .liv i overensstemmelse med os selv.

Bogen er opbygget med en række korte afsnit, der tilsammen, men fra meget forskellige vinkler, belyser titlens temaer og sammenhængen mellem temaerne.

Billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt har skabt de ekspressive illustrationer specielt til bogen.

Dansk Psykologisk Forlag

Morgianesyndromet

Morgianesyndromet
- om kvinders angst for at træde frem.

Mange kvinder føler sig usikre hvad angår egne evner og kompetencer. Bogens udgangspunkt er iagttagelsen af, at mange kvinder ikke alene devaluerer sig selv, men i det hele taget har store vanskeligheder med at få udtrykt, hvad de kan og vil og med at handlei egen interesse.

Bogen fremlægger en historisk, kulturel og fagpsykologisk diskussion af både kønsroller, familiemønster og personlighedsstruktur, og dermed sættes kvinders tendens til at undervurdere sig selv og deres ret il at være i verden ind i en bred forståelsesramme.

Bogen tilbyder især nye indsigter inden for tre områder, nemlig dels definitionen af Morgianesyndromet, dels forståelsen af afhængigheden mellem indrestyring og narcissisme og dels forståelsen af det helende potentiale i den primære narcissisme.

Bogens åbne spørgsmål er, hvordan kvinder kan finde tilbage til den primære narcissismes overbevisning om at have ret til at være til, blot fordi vi er her.

Supervision

Meget kort fortalt er supervision en opklarende samtale. I en supervision vil man typisk behandle faglige emner eller situationer og forløb fra arbejdet.

Professionel supervision

  • styrker den faglige indsats
  • giver personlig og faglig inspiration
  • afhjælper samarbejdsproblemer
  • forebygger udbrændthed
  • fungerer som lederuddannelse

Nogle nødvendige definitioner

Ordet supervision bør oversættes som ”overblik”, og dermed udtrykkes formålet med professionel supervision: at modvirke personlighedsnedbrydende, individualiserende strategier.

Meget kort udtrykt er supervision en opklarende samtale. En samtale mellem supervisanden, den, der ønsker et problem belyst, og supervisor, den, der påtager sig at være en neutral og professionel samtalepartner ud fra sin erfaring og viden.

For at beskrive, hvad det er, der skal opklares, kan man sige, at supervision er oplæring i at skelne mellem personligt stof og faglige og organisatoriske forhold. Dermed bliver supervision et redskab til at lette arbejdssituationen og styrke selvfølelsen.

Alt, hvad det lader sig gøre at samle under et tag med et professionelt formål er en organisation. En fabrik, en uddannelsesinstitution, et konsulentfirma for eksempel. Organisatoriske forhold er så det, der ikke er personligt men fælles i organisationen.

 

Mere definition:

Supervision er et avanceret oprydningsarbejde, der går ud på at belyse subjektive og objektive forhold i arbejdssituationen og afklare grænsefladerne mellem disse i forhold til:

  1. personlighedens indflydelse på den professionelle praksis,
  2. samarbejdsrelationer, herunder relationer til kolleger, elever, klienter,
  3. kompetencefordeling,
  4. ledelsesstruktur og beslutningspraksis,
  5. personaleressourcer,
  6. behov for relevant efteruddannelse og videnstilegnelse.

Denne opregning betyder ikke, at alle disse punkter er oppe i enhver supervision. Slet ikke. Eftersom supervision har til opgave at afklare grænseflader ud fra en konkret problemstilling, er det måske kun et eller to af punkterne, der dukker op konkret. Men den helhed, der udtrykkes i de seks punkter og ikke mindst i mellemrummene eller grænsefladerne imellem dem, skal være bevidst for supervisor.

De fleste mennesker i vores kulturkreds er tilbøjelige til at individualisere, når de støder på problemer: ”Det er nok mig, der er noget i vejen med”, og derfor kommer de – vi – til at påtage os ansvaret for forhold, der intet har med personlighed eller indsats at gøre.

Reform og omstrukturering med tilføjelse af flere ansvarsområder medfører ofte, at de ansatte individuelt påtager sig den umulige situation og bare knokler. Det er nemt at blive helt kørt ned, når man påtager sig alt for meget ansvar og dermed arbejde.

Nogle nødvendige negative definitioner:

  1. Supervision er ikke tvang og ikke straf. Det vil sige, at en medarbejder i en organisation, for eksempel en lærer i en undervisningsinstitution, ikke kan pålægges at gå i supervision. Supervision kan kun være et tilbud.

  2. Supervision er ikke eksamen og ikke overhøring. Supervision har ikke til hensigt at anfægte supervisandens kvalifikationer men tværtimod at styrke den pågældende i at anvende sine kvalifikationer. Supervisor har tavshedspligt, og kan altså ikke fungere som meddeler i forhold til organisationens ledelse.

  3. Supervision er ikke psykoterapi. Vanskeligheder i et arbejdsforhold skal principielt ikke individualiseres, og terapi har ikke noget at gøre på en arbejdsplads. Supervision må imidlertid gerne fungere i forhold til personligheden og give helt personlige aha-oplevelser og ikke mindst personlig lettelse.

Anvendelsesområder for supervision:

Der er groft sagt tre anvendelsesområder for supervision. Disse anvendelsesområder overlapper i praksis som regel hinanden:

  1. Faglig afklaring
  2. Organisatorisk afklaring
  3. Lederuddannelse

Faglig afklaring: For alle behandlere, det vil sige psykologer, psykoterapeuter, læger og psykiatrisk plejepersonale, er supervision helt uomgængelig. Supervisionen skal sikre, at behandleren ikke ukonstruktivt styres af personlige motiver i behandlingen af klienter eller ”fanges” i det psykologiske spil med klienten.

Denne anvendelse er også ønskelig for lærere og for rådgivnings- og plejepersonale. Lærere er f.eks. meget udsatte i forhold til at blive ”fanget” i et psykologisk spil med en elev eller en gruppe af elever, der ”kører” på læreren.

Organisatorisk afklaring: Dette aspekt indgår altid i supervision. Afklaring af grænserne mellem faglige, organisatoriske og personlighedsmæssige områder styrker medarbejderen i forhold til at samarbejde, til at tage organisatoriske initiativer og til at anerkende begrænsningerne i en given arbejdssituation eller organisatorisk struktur. På individuelt plan betyder den organisatoriske afklaring lettelse og overblik; på strukturplan kan den organisatoriske afklaring give anledning til at overveje arbejdsgange, kommandoveje og ansvarsfordeling.

Lederuddannelse: Det organisatorisk afklarende aspekt kan systematiseres som basal uddannelse af ledere og mellemledere. Ved tildeling af en supervisor skabes mulighed for umiddelbar diskussion og bearbejdning af opståede vanskeligheder eller af strukturelle forhold. Den nye leder får herved en enkel og effektiv støtte til problemløsning, og den erfarne leder får lettelse og inspiration.

Hvordan foregår det?

I supervisionen vil man typisk behandle faglige emner eller situationer og forløb fra arbejdet. Det sker mest i form af samtale ud fra supervisandens gennemgang af et forløb, men det kan også foregå f.eks. ved hjælp af rollespil af en given situation.

Supervision kan foregå individuelt eller gruppevis. Grupperne kan være mindre eller større. Ved gruppesupervision må deltagerne være indstillet på at overholde tavshedspligt med hensyn til de forhold, de gennem supervisionen får kendskab til. Supervisor har – som nævnt tidligere – under alle omstændigheder tavshedspligt.

Supervisor må være neutral i forhold til supervisanden(erne). Supervisor er selvsagt ikke ufejlbarlig, og det gælder om at have så få relationelle fejlkilder som muligt.

Det går for eksempel slet ikke an, at en leder eller mellemleder fungerer som supervisor for sine underordnede, for da vil lederrollen og supervisorrollen ikke kunne holdes ude fra hinanden, og supervisionen får meget let karakter af tilrettevisning.

Gensidig supervision i personalegrupper kan også nemt løbe ind i problemer med roller, for både gode og dårlige samarbejdsrelationer kan lægge hindringer i vejen for ordentlig supervision.

Psykoterapi

Professionel psykoterapi tager udgangspunkt i klientens ressourcer og forsøger at fremme personlighedens evne til selvregulering.

Psykoterapi: Forandring er mulig

Hvorfor opsøger mennesker en psykoterapeut? Det er ikke nok at svare, at det er, fordi de pågældende har det dårligt i en eller anden henseende, for så går vi glip af det vigtigste: Den, der opsøger en terapeut, har mere eller mindre bevidst forestillingen om, at forandring er mulig, og forestillingen om, at personlig udvikling og forandring må etableres i en relation.

Den, der opsøger en psykoterapeut er som regel presset til det i en eller anden forstand. Af en krise, en sorg, en depression, f.eks. Derfor ser det ud som om, klienten kun kommer af nød. Dette er imidlertid ikke hele sandheden, for klienten har jo forestillingen om, at livet eller dele af det kunne være bedre. Derfor er der i selve det, at klienten dukker op hos psykoterapeuten, også en insisteren på egne ressourcer.

Meningen med psykoterapi er da også at opdyrke og frisætte ressourcer til at møde livets udfordringer med. Al ordentlig psykoterapi tager udgangspunkt i klientens ressourcer og forsøger at fremme personlighedens evne til selvregulering.

Den terapeutiske relation

Psykoterapeuten må ikke have nogen anden hensigt med klienten end den, der indgår i den terapeutiske kontrakt. Nemlig sammen at udforske mulighederne for, at klienten kan lære at bruge sine ressourcer i forhold til de problemer, der har fået den pågældende til at søge terapi. En lærer eller socialpædagog skal lære sin elev noget bestemt. Det skal psykoterapeuten ikke; psykoterapeuten har ikke og må ikke have nogen facitliste.

Psykoterapeuten kan for eksempel ikke både forblive professionel og besvare klientens spørgsmål “Hvad skal jeg gøre?”, når spørgsmålet vedrører konkrete forhold i klientens liv uden for sessionerne. Psykoterapeuten skal ikke tage stilling f.eks. til, om klienten skal skilles eller ej. Psykoterapeutens opgave er sammen med klienten at afsøge følelsesindholdet i en given situation, således at klienten får det bedst mulige grundlag for den beslutning, der eventuelt skal tages. Man kan sige, at mødet mellem psykoterapeut og klient skal flytte fokus fra verbet gøre til verbet være.

Det særlige ved den psykoterapeutiske relation er, at den er både ulige og lige. Uligheden: Psykoterapeuten påtager sig at være en professionel samtalepartner, og klienten påtager sig behovet for at bearbejde mere eller mindre ubevidst materiale med en professionel samtalepartner, der i modsætning til almindelige samtalepartnere ikke kræver følelsesmæssige modydelser. Det aktuelle behov for samtalen ligger entydigt hos klienten, deraf det ulige grundlag.

Psykoterapeuten har haft sine eksistentielle og personlighedsmæssige grunde til at vælge netop dét erhverv, men de skulle gerne være bearbejdet. Uligheden udtrykker sig i honoraret. Ligheden: Den terapeutiske samtale kan ikke fungere, hvis psykoterapeuten kun ser og hører klientens projektioner og andre symptomer.

Det hører med til psykoterapeutens funktion at kunne se klienten som et helt menneske med udviklingspotentialer, der altid er tilstede, også når klienten ikke kan se andet og ikke udtrykker andet end sine egne projektioner og tilhørende mere eller mindre destruktive mønstre.

Som hele mennesker er vi lige. Ligheden udtrykker sig i frivilligheden, begge parter er til stede frivilligt, og i den fælles omhu med at definere tid, sted og behov.

Hvordan foregår det?

Psykoterapi er først og fremmest samtale. En samtale der er særligt opmærksom på helheden af ord, tonefald, mimik og gebærder. En samtale der inddrager både den konkrete virkelighed og alle følelsesmæssige udsving, både det nutidige udgangspunkt og den personlige historie, både nattens drømme og dagens overvejelser.

En samtale der, når psykoterapeuten er skolet til det, kan inddrage kreative udtryk, hvad enten det nu er billede, skulptur, tekst eller noget helt andet. En samtale der har en særlig frihed og en særlig forpligtelse

Udgivelser af Lise Winther-Jensen ━ Bøger, artikler og bidrag til antologier.

Bøger

Lise Winther-Jensen: Inger Kirstines dukke – en børnebog for voksne, med illustrationer af Tale Øksendal, Forlaget Flos, København 2021,

www.forlagetflos.dk

Lise Winther-Jensen: Angst, grænser og rum. Om angstens ressourcer og nødvendighed, med illustrationer af Maja Lisa Engelhardt, Forlaget Frydenlund, København 2016,

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3952

Lise Winther-Jensen: Morgianesyndromet – om kvinders angst for at træde frem, Dansk Psykologisk Forlag, København, 2008,

http://dpf.dk/produkt/bog/morgianesyndromet

Bidrag til antologier

Lise Winther-Jensen: I relationen bliver subjektet til,
artikel i Om samtal, en nordisk antologi, red.: Ulla M. Holm, Göteborg 2002.

Antologien udspringer af Det fjerde nordiske symposium for kvinder i filosofi, der blev afholdt på RUC d. 3.-5. april 1998 med temaet “Den filosofiske samtale og samtalens filosofi”.

Karen Glente og Lise Winther-Jensen, eds.: Female Power in the Middle Ages. Proceedings from the 2. St. Gertrud Symposium. Copenhagen, August 1986,

C.A. Reitzel, København 1989, med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd.

Tidsskriftartikler

Lise Winther-Jensen: Angst: Vilkår og ressource,
Tidsskrift for psykoterapi, 26. årgang, nr. 1, februar 2018.

Ruth Skovgaard og Lise Winther-Jensen: The Question of Anger,
Gestalt Review, The Gestalt International Study Center, USA, vol. 19, nr. 3, 2015.

Ruth Skovgaard og Lise Winther-Jensen: Fortsat diskussion af vrede – kritik af Staemmler,
Gestaltterapeutisk Forum, 17. årgang, nr. 1, december 2013.

Ruth Skovgaard og Lise Winther-Jensen: Introduktion til Staemmlers kritik af Perls’ forståelse af vrede,
Gestaltterapeutisk Forum, 16. årgang nr. 2, december 2012

Lise Winther-Jensen: Stress, velfærd, liv og ære,
PsykologNyt, nr. 14, september 2012,

http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/17597.pdf 

Lise Winther-Jensen: Medicin, køn og krop,
Gestaltterapeutisk Forum, 15. årgang, nr. 2, december 2011.

Lise Winther-Jensen: Den følelse, vi ikke vil have,
Gestaltteraputisk Forum, 13. årgang, nr. 1, maj/juni 2009.

Lise Winther-Jensen: Morgianesyndromet: kvindelighed, kultur og narcissisme,
Gestaltterapeutisk Forum, 12. årgang, nr. 1, januar 2008

Lise Winther-Jensen: Jalousi er relationel,
Gestaltterapeutisk Forum, 11. årgang, nr. 3, november 2007.

Lise Winther-Jensen: Referat af foredrag af Bent Falk og referat af konferenceoplæg af Eugenio Molini,
Gestaltterapeutisk Forum, 11. årgang, nr. 2, maj 2007.

Lise Winther-Jensen: Man kan ikke leve i ikke,
kommentar i Gestaltterapeutisk Forum, 11. årgang, nr. 1, januar 2007.

Lise Winther-Jensen: Selvbeherskelse er ikke helt det samme som selvcensur,
Gestaltterapeutisk Forum, 10. årgang, nr. 3, september 2006.

Lise Winther-Jensen: Om det terapeutiske rum,
Gestaltterapeutisk Forum, 9. årgang, nr. 2, juli 2005.

Birgit Erichsen, Mikael Sonne, Lise Winther-Jensen: Kontakten er det centrale – interview med Gary Yontef;
Gestaltterapeutisk Forum, 4. årgang, nr. 3, september 2000.

Lise Winther-Jensen: Hvordan man får det som man vil have det,
Forum for køn og kultur, www.forum.kvinfo.dk, november 1999,

https://web.archive.org/web/20010525115956/http://www.forum.kvinfo.dk/forum.asp?PageID=46139

Lise Winther-Jensen: Mens vi venter på Mr. Darcy,
Forum for køn og kultur, www.forum.kvinfo.dk, 1999,

https://web.archive.org/web/20010720211501/http://www.forum.kvinfo.dk/forum.asp?PageID=36928

Lise Winther-Jensen: Den kærlighed,
Forum for køn og kultur, www.forum.kvinfo.dk, juni 1999,

https://web.archive.org/web/20010719054842/http://www.forum.kvinfo.dk/forum.asp?PageID=34265

Lise Winther-Jensen: Pamela i vore hjerter,
Forum for køn og kultur, www.forum.kvinfo.dk, februar 1999,

https://web.archive.org/web/20020127153921/http://www.forum.kvinfo.dk/forum.asp?PageID=25047

Lise Winther-Jensen: Kvinders indre forbud,
Forum for køn og kultur, www.forum.kvinfo.dk, november 1998,

https://web.archive.org/web/20010708062601/http://www.forum.kvinfo.dk/forum.asp?PageID=17854

Lise Winther-Jensen: Den skrappe moster og drømmeprinsen,
Forum for køn og kultur, www.forum.kvinfo.dk, juni 1998

https://web.archive.org/web/20020305163232/http://www.forum.kvinfo.dk/forum.asp?PageID=7840

Lise Winther-Jensen: Befamling af børnefamilierne,
Forum for køn og kultur, www.forum.kvinfo.dk, juni 1998

https://web.archive.org/web/20010520142000/http://www.forum.kvinfo.dk/forum.asp?PageID=6623

Lise Winther-Jensen: Helt hysterisk – spiseforstyrelser er vore dages hysteri,
Forum for Køn og kultur, www.forum.kvinfo.dk, maj 1998,

https://web.archive.org/web/20010722172642/http://www.forum.kvinfo.dk/forum.asp?PageID=4078

Lise Winther-Jensen: Når hjælperen er hjælpeløs,
Nyhedsbrev fra Psykoterapeutforeningen, nr. 2, maj 1996.

Lise Winther-Jensen: Om lyst og forbud i forbindelse med mad – hvad bulimikerne kan lære os,
Ernærings- og husholdningsøkonomen, nr. 12, 1994.

Lise Winther-Jensen: Overvejelser over den kvindelige passivitet,
Forum for kvindeforskning, nr. 2, 1982.

Jette Kappel, Annette Nielsen, Lise Winther-Jensen: Frygten er levende – en analyse af Sylvia Plaths “Glasklokken”,
Kultur & Klasse, nr. 41, Medusa 1981.

Avisartikler

Lise Winther-Jensen: Kald det bare management!,
Information, 4. oktober, 2006.

Lise Winther-Jensen: “Jeg er også grim”,
Information, 23. marts 2002.

Lise Winther-Jensen: Tændt og utilfreds,
Aktuelt, 27.11.1999.

Lise Winther-Jensen: Grænseland,
Information, 23.9.1998.

Lise Winther-Jensen: Det ensomme hovmod – om risikoen for at blive både grænseløs og ubevægelig,
Information, 21.1.1997.

Lise Winther-Jensen: Den forstyrrede spisning,
Information, 15.6.1995.

Oversættelser

Gisela Brandt, Johanna Kootz, Gisela Steppke, om kvindespørgsmålet under kapitalismen,
red. (af ni oversætteres bidrag) Helle Nielsen og Lise Winther-Jensen,
nordisk sommeruniversitets skriftserie nr. 6, København 1975.

Katherine Brady, Fars pige. En beretning om incest,
oversat af Annette Nielsen og Lise Winther-Jensen, Medea, København 1980.

Nathaniel Branden, Styrk dit selvværd,
oversat af Lise Winther-Jensen, Hekla, København 1990.

Johanne Sundby og Gro Guttormsen, Ufrivillig barnløshed. Årsager, behandling, oplevelse,
oversat af Lise Winther-Jensen, Hans Reitzels Forlag, København 1991.

Omtale – Magasinet Helse

Omtale af Angst, grænser og rum

uddrag fra Magasinet Helse

Af Jette Warrer Knudsen:

“Det handler om at anerkende angsten som en dynamisk, nødvendig, og konstruktiv del af vores følelsesliv. Angsten er et livsvilkår, så det handler om at få det bedste ud af den. Og det er faktisk besværet værd, fordi vi igennem vores sårbarhed får styrke.”

Magasinet Helse d. 14.02.2017

Omtale – Ugebladet Søndag

Omtale af Angst, grænser og rum

uddrag fra Ugebladet Søndag

Af Annette Aggerbeck:

“Der er ofte en flydende overgang mellem angst og depression. Depressionen er en måde at nedtone sig selv på og i en vis forstand også en måde at undgå angstanfald på. Når man er depressiv, gør man sig ubevægelig både mentalt og fysisk. Så man kan sige, at depressionen i denne sammenhæng er en udgave af angst og mere destruktiv end angstanfaldet, fordi den gør os stillestående, så vi ikke bruger vores ressourcer. Når vi ikke bruger vores ressourcer, bliver angsten værre, fordi den prøver at råbe os op for at få os ud af tilstanden.”

Ugebladet Søndag d. 04.02.2018

Lektørudtalelse

Omtale af Morgianesyndromet
– om kvinders angst for at træde frem

uddrag fra Dansk Biblioteks Centrals lektørudtalelse

Winther-Jensen, Lise:
Morgianesyndromet – om kvinders angst for at træde frem,
Dansk Psykologisk Forlag, 224 sider.

“Den letlæselige bog om et ret kompliceret emne henvender sig til psykologer, terapeuter, læger eller andre, der arbejder med kvinders adfærd. Styrken er, at bogen også henvender sig til kvinderne selv og med fordel kan læses som en del af en proces omkring bevidstheds- og selvudvikling. … En spændende og letlæst bog om kvindernes devaluering af sig selv og spændingsfeltet mellem idealer og virkelighed giver med eksempler fra psykologien og litteraturen en glimrende forståelse af kønsroller og familiemønstre.”

Uge 27, 2008

Omtale – Kristeligt Dagblad

Omtale af Morgianesyndromet
– om kvinders angst for at træde frem

uddrag fra Kristeligt Dagblad

Af Karin Dahl Hansen:

““(…)kønsroller er snærende for begge køn”, siger Lise Winther-Jensen og fortsætter: “Kvinder kræver perfektion af sig selv i alle henseender. De er gode til at have kontrol med hjemmet, børnene, arbejdet – ja, hele balladen. Men de har svært ved at finde deres egen retning i livet og give udtryk for, hvordan de selv ønsker det.” … Trods kvindeoprør og fokus på ligestilling de seneste 40 år er der langt igen set fra terapeutens stol. Hun møder fortsat kvinder hver uge med lavt selvværd og rinde tiltro til egne evner. Ja, på nogle områder er det faktisk blevet værre, idet der i dag er ekstremt stort fokus på kvinders udseende.”

Kristeligt Dagblad 04.07.2008